Gå til hovedindhold

Glamping på kaninfarm

Oplev en bondegårdsferie hos os

Kom på bondegårdsferie hos os

Fuglene pipper, fårene bræger og kaninerne siger som sædvanlig ikke noget, men hopper fredeligt rundt i deres bure og spiser græs og kløver.

Kom og oplev stemningen på en lille bondegård i Vestjylland med naturen som nabo. Når I river jer løs fra hyggen omkring bålet i aftensolens sidste stråler, venter en komfortabel seng og en rolig nat i teltet.

Glamping teltet

Teltet har plads til 2 personer i en behagelig dobbeltseng med gode topmadrasser. De to sidste år har der i dette telt været plads til 4, men i sommeren 2027 sætter vi endnu et glampingtelt op, og her vil der være plads til 4 personer. 

I teltet er der stole og borde, så I også kan sidde indenfor og hygge jer, hvis vejret er dårligt. Der ligger desuden forskellige spil i teltet, som frit kan benyttes under opholdet.

Til de køligere dage findes der varmedunke, hjemmesko og uldtæpper. Vand til varmedunkene kan koges i elkedlen i udekøkkenet.

Madlavning

Uden for teltet er der bålplads med stubbe til at sidde på og bål med bålrist, så det er nemt at grille pølser eller lave mad i gryde.

Gryder og pande findes i vores overdækkede udekøkken bag teltet. Her er også service til 4 personer og lidt forskellige knive og lignende, som kan bruges til madlavning. Det hele findes i skabene, som låses op med en lille nøgle, der hænger i en snor i køkkenet. Der findes også opvaskebalje, sæbe og børste til rengøring af de ting, man har brugt, samt viskestykke og klud.

I køkkenet står også et køleskab og en miniovn med over-undervarme, som begge bruges, hvis der tilkøbes morgenmad.

Der er også en elkedel og instant-kaffe og te til fri afbenyttelse.

Vildmarksbad

Vildmarksbadet er en del af opholdet og gratis at bruge. Ønsker I, at vi tænder op inden jeres ankomst, kan dette tilkøbes for 300 kr. Herefter overtager I selv opvarmningen, når I ankommer. Tilkøbet skal aftales i forbindelse med bookingen.

Vandet opvarmes ved at tænde op i den brændefyrede ovn bag badet. Afhængigt af vandets temperatur kan det tage op til seks timer at varme badet op. Håndklæder og klipklapper til brug ved vildmarksbadet findes i teltet.

Vandet renses med et filter, der anvender ultraviolet lys, og der tilsættes derfor ikke klor.

Toilet og bad

Ved siden af teltet er der i sommeren 2026 tilføjet en terrasse, hvor der både er vildmarksbad og en bruser med koldt vand.

100 meter fra teltet har vi bygget et komposttoilet med mulighed for håndvask og brug af spejl. Der er opsat lys langs stien og i teltet er der også LED-lamper, som kan tages med (tåler dog ikke vand). 

Forplejning

Der kan tilkøbes både morgenmad og snobrød til opholdet. I sommeren 2027 vil disse valgmuligheder måske ændre sig lidt. 

Morgenmaden sættes i køleskabet inden ankomst, så I selv kan finde den frem, når det passer jer. Den består af skyr eller yoghurt med hjemmelavet müsli, rundstykker, pålæg, ost og marmelade samt frugt og grønt efter sæsonen og juice. Rundstykkerne kan varmes i miniovnen. Kaffe og te er til fri afbenyttelse.

Ved tilkøb af snobrød står dejen klar i køkkenet sammen med pølser, ketchup og sennep. Som dessert medfølger en lille skål remonce, der kan smøres på det færdigbagte snobrød eller pakkes ind i dejen. Snobrødspinde findes i køkkenet.

Priser

Morgenmad til 2 personer: 200 kr.
Morgenmad til 4 personer: 300 kr.
Snobrød til 2 personer: 150 kr.
Snobrød til 4 personer: 250 kr.

Omgang med dyr og planter

For at komme om til teltet følger man skiltet i gårdspladsen (hvor der også er vist, hvor man skal parkere). Turen går langs kanten af vores mark, hvor vores dyr græsser i indhegninger og bure mellem rækker af træer og buske. Man er velkommen til at tage en gåtur rundt og se på marken og dyrene. Man skal dog være opmærksom på, at der er strøm i de forskellige hegn og huske at følge anvisningerne på de ophængte skilte.

Man må gerne åbne lågene på kaninernes bure for at kigge ind, men da kaninerne ikke er vant til at blive båret, beder vi gæster om heller ikke at løfte dem. Det samme gælder de andre dyr på marken.

Planterne må man gerne kigge på, men ikke plukke af, med mindre andet tydeligt er skrevet på et skilt ved den specifikke plante. I så fald må man gerne tage en smagsprøve.

FREMRAGENDE
Airbnb star 1Airbnb star 2Airbnb star 3Airbnb star 4Airbnb star 5
På basis af 61 anmeldelser
Opslået på Airbnb Airbnb
Freja profile picture
Freja
Airbnb star 1Airbnb star 2Airbnb star 3Airbnb star 4Airbnb star 5Bekræftet
Kan anbefales!
Opslået på Airbnb Airbnb
Cristina profile picture
Cristina
Airbnb star 1Airbnb star 2Airbnb star 3Airbnb star 4Airbnb star 5Bekræftet
Min kæreste og jeg ankom på hans fødselsdag, og jeg havde skrevet med Lars om de ville tage flag op i teltet, og de gjorde de med glæde. Lars og hans skønne datter kom og bød os velkommen, og forklarede os om de forskellige ting lige da vi ankom - ellers kunne vi slet ikke mærke at vi var i deres baghave. Vi havde et utroligt hyggeligt ophold og nød pladsen og naturen. Da vi tog ud og spise begyndte det at regne, og jeg blev itvivl om jeg havde lukket teltet ordenligt - jeg ringede til Lars, som uden brok tog ned og tjekkede for os. Vil give +++ på service, imødekommenhed og venlige! Vi kommer helt sikker tilbage og får oplevelsen igen!
Opslået på Airbnb Airbnb
Johanne profile picture
Johanne
Airbnb star 1Airbnb star 2Airbnb star 3Airbnb star 4Airbnb star 5Bekræftet
Virkelig hyggelige omgivelser og et perfekt getaway
Opslået på Airbnb Airbnb
Arabella profile picture
Arabella
Airbnb star 1Airbnb star 2Airbnb star 3Airbnb star 4Airbnb star 5Bekræftet
Wir wurden von Lars und Miriam sehr herzlich empfangen und gemeinsam mit der ganzen Familie freundlich begrüßt. Wir haben uns direkt wohlgefühlt und hatten einen wirklich schönen Aufenthalt.Das Glamping-Zelt ist toll ausgestattet und bietet alles, was man für einen gemütlichen Aufenthalt braucht. Das absolute Highlight ist für uns aber das Waldbad. Selbst bei schlechtem Wetter ist es ein tolles -Erlebnis und macht den Aufenthalt zu etwas Besonderem. Das können wir auf jeden Fall weiterempfehlen!Einen kleinen Abzug gibt es für den Preis welchen wir für die Übernachtungsverhältnisse etwas zu teuer fanden. Wenn man den Preis etwas entspannter betrachtet, ist es aber trotzdem ein schöner Trip mit einem besonderen Erlebnis.Insgesamt hatten wir eine schöne Zeit und bedanken uns herzlich für die Gastfreundschaft! ⛺️ ☀️!
Opslået på Airbnb Airbnb
Mette profile picture
Mette
Airbnb star 1Airbnb star 2Airbnb star 3Airbnb star 4Airbnb star 5Bekræftet
Virkelig skønt sted! 🥰 Vildmarksbadet var fantastisk, og det var så dejligt med et køkken, hvor der var alt, hvad vi havde brug for. Alt var hyggeligt, lækkert og virkelig godt tænkt.Det eneste lille ønske til næste gang er en lyskæde på toilettet, så man kan finde rundt derinde om natten 😅✨Ellers var alt perfekt, og vi håber bestemt, at vi må komme igen en anden gang. ❤️
Opslået på Airbnb Airbnb
Kamilla profile picture
Kamilla
Airbnb star 1Airbnb star 2Airbnb star 3Airbnb star 4Airbnb star 5Bekræftet
Vi havde 2 fantastiske overnatninger. Alt var som det skulle være og familien er super søde og meget hjælpsomme. Det var så smukt og en meget privat grund! Tak for et dejligt ophold vi kommer helt sikkert igen en anden gang☺️☺️
Opslået på Airbnb Airbnb
Rasmus profile picture
Rasmus
Airbnb star 1Airbnb star 2Airbnb star 3Airbnb star 4Airbnb star 5Bekræftet
Super dejligt besøg hos Lars - Smukt sted og venlig vært 😊
Opslået på Airbnb Airbnb
Stine profile picture
Stine
Airbnb star 1Airbnb star 2Airbnb star 3Airbnb star 4Airbnb star 5Bekræftet
Skønt sted! Var så venlige at have pyntet op med fødselsdags flag. Mødte hustruen, som var meget imødekommende. Alt i alt et skønt ophold
Opslået på Airbnb Airbnb
Marie Lund profile picture
Marie Lund
Airbnb star 1Airbnb star 2Airbnb star 3Airbnb star 4Airbnb star 5Bekræftet
Vi besøgte Lars’s hyggelige glampingsted, og var meget tilfredse. Det er et super dejligt sted, og der er tænkt over mindste lille detalje. Han var rigtig hjælpsom, da vi havde brug for hjælp til vildmarksbadet, og meget nem at komme i kontakt med.Vi kunne godt finde på at besøge stedet igen 😊
Opslået på Airbnb Airbnb
Rob profile picture
Rob
Airbnb star 1Airbnb star 2Airbnb star 3Airbnb star 4Airbnb star 5Bekræftet
We had a lovely two days with Lars, such a beautiful tent surrounded by trees and bushes.The tent is really spacious, comfy beds and beautifully lit too.We arrived after a tough bike ride so asked Lars to pre-heat the hot tub and it was toasty warm on arrival.The cooking facilities were more than ample, the firepit was really effective for a BBQ, the composting toilet was clean and smell free and the hot tub, well what can I say about that other than it was perfect. A cold shower to freshen up afterwards too.Would highly recommend this incredible place.
Verificeret af Trustindex
Trustindex-verificeret badge er det universelle symbol på tillid. Kun de bedste virksomheder kan få det verificerede badge, som har en anmeldelsesvurdering over 4.5, baseret på kundeanmeldelser over de seneste 12 måneder. Læs mere