Beskrivelse
Spinatsyre er en ideel bladgrøntsag, fordi den særdeles produktiv og kun smager svagt syrligt. Den kan derfor bruges i langt større mængder end andre syrer.
Unge blade bruges i salatskålen og de ældre tilberedes. Bladene kan nemt blive en halv meter lange, så der skal ikke nær så mange til, som almindelig spinat.
Spinatsyre er en af de tidligste planter i haven og skyder allerede i marts. Hen over sommeren går den i et hvilestadie, men skyder så igen med lækre blade i efteråret og kan høstes helt indtil november.
Trives i sol til let skygge og bliver 90-150 cm høj.
Såtidspunkt: marts-april
Såvejledning: Så frøene i potter udendørs eller i et uopvarmet drivhus. Vær opmærksom på, at disse frø tager lang tid om at spire, og at især de grøntsagsfrø, som har brug for en lang stratificeringsperiode først vil spire til foråret. Som udgangspunkt er frøene høstet det år, de kommer på webshoppen, så de er så friske som muligt.
Billedet er af en meget ung plante, den bliver større og får langt flere blade fra år til år.







Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.