Takkeklap

25,00 kr.

Takkeklap (Bunias orientalis) er en hårdfør og spændende plante, hvor både blade og skud kan spises. Skuddene kan bruges som broccoli inden blomsterne springer ud.

6 på lager

Varenummer (SKU): FRO-TAKKE Kategori:

Beskrivelse

Et godt bud på en flerårig broccoli. Den kan spises som grøntsag det meste af året og den kræver meget lidt pasning. 

De unge blade egner sig bedst i salaten, da de ældre bliver mere hårede og derfor egner sig bedst tilberedte. I juni kommer så blomsterne, og her bliver det rigtig interessant, for blomsterstandene minder inden blomstring om broccoli, og kan bruges som broccoli. Det er dog først ældre planter, der har mange blomsterstande. Høst gerne de første store blomsterstande og lad et par af de efterfølgende små blive til blomster. Blomsterne smager svagt sennepsagtigt og er også gode for insekter. 

Under blomstringen producerer planten ikke ligeså mange blade, men i sensommeren skyder den igen frem med nye, lækre blade til salatskålen. Bladene bliver nemt 30-40 cm lange. 

Planten er ikke videre plaget af sygdomme og skadedyr. 

Trives i sol til halvskygge og bliver 100 cm høj.

Såtidspunkt: Oktober-marts (stratificering 30-60 dage)

Såvejledning: Så frøene i potter udendørs eller i et uopvarmet drivhus. Vær opmærksom på, at disse frø tager lang tid om at spire, og at især de grøntsagsfrø, som har brug for en lang stratificeringsperiode først vil spire til foråret. Som udgangspunkt er frøene høstet det år, de kommer på webshoppen, så de er så friske som muligt.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Takkeklap”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kunne også være interesseret i…